Alicante

 

Årets Vinrejse går til en gastronomisk destination ud over det sædvanlige, vi besøger Alicante...

Alicante er for mange kendt som charter og turisme. Vi har gennem de sidste par år jævnligt besøgt dette rejsemål, og det har det hele, gastronomi, tapas, storslåede vine, lækkert klima, og skøn natur. Det vil vi gerne vise og give et andet indtryk af området. Her et oplæg på 3 dage med store oplevelser.

DAG 1: Afgang fra Billund ankomst til Alicante. Vi tager direkte til en af områdets Michelin-restauranter hvor lokale vine og fantastisk mad er i højsædet. Normalt er der til denne frokost en 6 retters menu med lokale klassikere, og den slutter ved seks tiden.

Efter denne middag begiver vi os til vort hotel, der skal danne basen for de næste 3 dage. Aftenen er fri, der er masser af se på i byen, et glas vin en gåtur på promenaden, måske en sen snack.

DAG 2 :fter morgenmaden tager vi en gåtur gennem byens mange gader og slutter med en kop kaffe på torvet. Herefter tager vi til Enrique Mendoza, som er en af områdets store og bedste vinproducenter, og smager på hans mange forskellige vine. Herefter tager vi på torvet for at handle ind til aftenens menu som vi senere selv skal kreere. Et besøg på torvet slutter altid med en let frokost, og det gør det også i dag. Herefter tager vi til La Nucia, hvor vi skal i køkkenet med Christina, der til daglig driver restauranten El Xato. Før middagen er der en vinsmagning afholdt af en af områdets bedste sommelierer, José som gør dette på spansk/engelsk. Samtidig hjælper han med vinvalget til aftenens menu. Vi slutter af med kaffe ved vandet.

DAG 3 : tager vi til Javelón, hvor vi skal besøge en af området klassiske vinbønder, La Vega. Han laver sammen med sin datter Violetta, rigtigt gode vine, som desværre ikke kan købes i Danmark. Specielt deres dessertvine er i topklasse, og de blev brugt til et af de kongelige spanske bryllupper, så derfor hedder den Reserva Real. Rødvinene er lavet på Shiraz, og naturligvis Monastrell. Det er klassevine. Samtidig har de også den sjældne vin Fondillón, som er områdets portvin.
Herefter tager vi til områdets bedste restaurant L'Escaleta, hvor vi, hvis vi er heldige, får lov, til at sidde i køkkenet og spise. Mad-og vinkortet er i absolut europæisk topklasse, og her møder vi ingen lokale.
Vi tager herefter mod hotellet, og er stemningen for at besøge Alicante, der ligger på vejen gør vi det. Det er en stor by med masser af liv og puls i hele gadebilledet.

DAG 4 : Hjemrejse


Tidspunkt, hele året
Varighed min. 3 dage
Afrejse bedst søndag
Pris efter aftale