Champagne – Chablis & Paris

Paris - Champagne - Paris

DAG 1 : Denne tur oser af kvalitet, sjæl og charme. Vi lander i Paris og fortsætter til Epernay, som ikke er hovedbyen i Champagne, men den hyggeligste. Vi ankommer via Avenue de Champagne og bliver indkvarteret. Vi tager en tur rundt i den historiske by og går på besøg hos nogle af verdens største Champagnehuse, som har deres hoveddomicil i byen.

Vi indtager aftenmenuen på ”La Banque”, som er en af byens største og bedste brasserier.

DAG 2 : vi tager på besøg hos vor leverandør Xavier Leconte og gennemsmager hans store udvalg af champagner. En af hans store forcer er, at de spænder vidt, og forskellene er utroligt store fra cuvée til cuvée.

Vi tager frokosten på hans lokale tilholdssted, og det er ikke kedeligt. Herefter tager vi mod byen Monthélon, hvor der er tid til, på egen hånd, at finde den bedste champagne på de mange smagesteder, de forskellige producenter har i byen. Alle finder en flaske, som vi blindsmager, når vi kommer til hotellet, og der er naturligvis en præmie til vinderen. Vi afslutter vores ophold i Epernay, med en dejlig middag på den 1-stjernede La Briqueterie, som ligger i udkanten af Epernay.

Dag 3 : Vi tager mod Paris hvor vi, efter aftale, finder en destination for frokosten. Den kan variere fra et af byens store berømte brasserier, en vinrestaurant, eller en af byens mange restauranter med stjerner i Michelin-guiden, der har gode tilbud til frokost. Vi finder et eftermiddags-/aftenfly der passer.

Denne tur kan sagtens forlænges. Turens pris afhænger meget af, hvilke restauranter der vælges. Kontakt os for info