Trøffeljagt i Piemonte

Vi tager afsted til et af Italiens skattekamre. Barolos hjemland, center for Europas trøfler, historie og store oplevelser...

DAG 1 :Afgang fra Billund den pågældende dato, ankomst i Alba midt på eftermiddagen, hvor vi lægger ud med en briefing omkring hele området, og smager forskellene på vinene, således at de næste dage giver mening, og alle har styr på områdets lækre vine.
En kort tur i byen og besøg på et af de mange Enotecaer (vinbarer), inden vi tager på byens hotte pastaværksted, hvor aftensmåltidet indtages.

DAG 2 : Eftermorgenmaden trækker vi mod Neive, hvor vi skal besøge Elio Filippino. Han laver fantastiske vine, både Barbera, Barolo, og også Langhe, samt et par specialprodukter. Efter smagningen trækker vi syd på mod La Morra. Her skal vi, hvis vejret tillader det, have frokost direkte i vinmarken. Efter frokosten skal vi besøge The Wine Bank. Her er en af de største samlinger i området i en kælder, som er meget imponerende, og her er det muligt at smage vine i meget gamle årgange. Vi ender til slut i Alba, og efter et fortjent hvil er aftenen henlagt til Osteria del Arco, som gennem årtier har været helt suveræn både hvad angår mad og vin.


DAG 3 : Vi får morgenmad og skal i dag i køkkenet på La Contea. Toni tager imod os, og vi skal gennem discipliner som at lave pasta, antipasti og brød. Vi får også lov til at smage La Contea's egne vine ved en smagning i vineriet. Midt på eftermiddagen skal vi til bords og spise vores egne retter. Et stort vinkort giver mulighed for at akkompagnere menuen. Vi slutter med kaffe og tager mod Alba, hvor aftenen kunne byde på en dejlig gåtur i den historiske bydel, eller endnu et Enoteca-besøg.


DAG 4 : Hjemtransport.

Programmet kan i trøffelsæsonen udvides med trøffeljagt med hunde ( pris afhænger af antal og tidspunkt).
Tidspunkt, hele året.

Varighed min 3 dage.
Afrejse bedst søndag
Pris efter aftale.